Dette hold starter i april 2025, når græsbanerne i Fælledparken, åbner igen. Der vil være træning om mandagen.
Tilmeldingen længere nede på siden. Det er dit barn der skal meldes ind. Der er 2 ugers prøveperiode.
Læs venligst om os, før Du tilmelder dit barn, så du ved hvad I går ind til.
Vi glæder os til at tage i mod jer.
Når du melder dig selv eller dit barn ind i Skjold, betaler du for at få lov til at være med til at drive foreningen.
Skjold er medlemsdrevet. Det betyder at medlemmerne bidrager til fællesskabet med det de magter.
For at det kan hænge sammen, skal alle gøre en indsats for at følge med i informationerne, som typisk sendes ud gennem vores medlemssystem, Holdsport.
Derudover er til- og framelding på mange hold en forudsætning for at aktiviteterne kører og de ansvarlige kan få tingene til at hænge sammen.
HER kan I på forhånd læse de betingelser I accepterer ved at melde jer ind.
Kernen i Skjold-modellen er, at vi ikke i en tidlig alder mener at kunne forudsige, hvem der bliver morgendagens landholds- eller superligaspillere.
Vores primære formål både ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og i talentudviklingsøjemed er derfor at få flest muligt til at træne mest muligt på det højst mulige niveau og blive ved så længe som muligt.
I U5-U8-årgange er børnene ikke opdelt i hold eller grupper. Alle modtager samme Basis-tilbud med to ugentlige træningspas ledet af kvalificerede træningsledere med kendskab til Skjolds principper og koncept. Det betyder også at vi arbejder med meget store grupper.
Træningerne er stationstræning uden fast niveaudeling, hvor træningslederen understøttes af primært forældretrænere og ungtrænere.
Alle børn kan tilmelde sig samme, jævnlige kampe/aktiviteter, der ledes af forældre/ungtrænere, der løbende instrueres i adfærd og holdninger af den sportsligt ansvarlige for 3-5-mands-segmentet.
Fra U9 bliver børn/forældre bedt om at vælge mellem et Ekstra-tilbud og et Basis-tilbud.
Læs mere om modellen HER