Praktisk info


Vores kommunikationsværktøj 

Holdsport er klubbens primære kommunikationsværktøj. Det er her vi vil invitere til fodboldskole, sociale arrangementer, kurser osv.

Tilmelding til kampe og træning foregår også på holdsport. Det er klubbens valg at bruge holdsport. Derfor forventer vi også at alle medlemmer sætter sig ind i systemet. Der bliver også opkrævet kontingent gennem holdsport.

Da trænerne gerne vil kunne planlægge den bedst mulige træning, er det et krav at man tilmelder sig træning i holdsport-kalenderen.

I Ekstra-afdelingerne bliver systemet også brugt til fremmødestatistikker.

Hvis man er i kontingentrestance, bliver man automatisk spærret og kan derfor ikke tilmelde sig aktiviteter.

Hvis der skulle opstå spørgsmål, som holdsports egen hjælpefunktion ikke kan håndtere, er I velkomne til at kontakte os på bkskjold@bkskjold.dk

I finder funktionen ved at trykke på jeres navn, oppe i højre hjørne, når I er logget ind på holdsport. På app'en skal I trykke på jeres billede.

Kampflytninger

Dommerpåsatte kampe

Alle kampe skal flyttes via KlubOffice. Fristen for gennem KlubOffice at kunne ændre kamptidspunkt er 5 dage inden såvel aktuel som ønsket spilledag. Dette vil oftest gælde 11-mands kampe.


Dommerløse kampe

Åben periode forud for turneringsstarten

Alle kampe vil være fastsat til mandag klokken 22:00 af DBU København. Klubberne skal selv via KlubOffice fastsætte sine hjemmekampe. Kampene må ikke uden forudgående aftale rykkes ud af den af DBU København fastsatte uge (man-søndag).

Bemærk, at fristen for at flytte ”døm-selv-kampe er min. 1 dag før ny såvel som oprindelig spilledato.

Dette vil oftest gælde 7-mands kampe.


Flytte hjemmekamp:

I skal kontakte modstanderen og finde nogle mulige datoer kampen kan flyttes til. Derefter skal i have fat i os på bkskjold@bkskjold.dk for at få en banetid. Når denne er fundet, vil der blive oprettet en officiel flytteanmodning som modstanderne skal godkende.

Flytte udekamp:

I skal kontakte modstanderen for at få rykket en udekamp. De skal derefter finde bane osv. Derefter oprettes en officiel flytteanmodning, som vi skal godkende. Skriv gerne til os, så de ved det er noget i har aftalt.


Læs mere her: https://www.dbukoebenhavn.dk/t...

Resultater

Du kan indberette resultatet af en kamp på en af følgende måder:


Via DBU app'en:

Gå i Værktøjskassen, vælg "Indberet resultat og Kampfakta". Indtast kampnr. og resultatet kan indberettes. Du kan også komme til resultatindberetningen via selve kampsiden - her trykker du så på det lille "3-2" symbol, benævnt "Resultat/Kampfakta".


Via Mit DBU

Log ind på DBU's eller lokalunionens hjemmeside. Vælg "Resultatindberetning/kampfakta" i venstremenuen og følg vejledningen på skærmen.


Hvis du skulle komme til at taste forkert, kan du indenfor en time efter indtastningen ændre resultatet til det korrekte. Hvis du først opdager det efter en time, skal du kontakte DBU København, som vil rette resultatet hurtigst muligt.

Generelt bedes du altid kontakte DBU København indenfor normal åbningstid, hvis du fx har følgende problemer:

  • du har problemer med det elektroniske holdkort
  • du har tastet forkert resultat
  • du har tastet forkert kampnummer

UNDGÅ AT BLIVE TABERDØMT

UDFYLD HOLDKORT I GOD TID

Husk at udfylde holdkortet inden kampstart, så undgår I at blive taberdømt og belaste klubkassen med bøder.


Reglerne for udfyldelse af holdkort har været de samme i mange år. Her er det, du skal vide: 

Vejledning i at udfylde Holdkortet via Mit DBU (LU kampe)

Vejledning i at udfylde Holdkortet via App (Bredde kampe)

Se her hvordan du kan få påmindelser om at huske at udfylde holdkort

Afbud til kamp

Et afbud skal være meddelt såvel DBU København, som modstanderholdet senest to hverdage før spilledagen for at være rettidigt.


Afbud registreres som og ligestilles resultatmæssigt med en udeblivelse.


DBU Københavns turneringsvagt har åbent hver lørdag og søndag i turneringsperioden fra kl. 08:00 - 10:00, hvis klubber eller dommere skal melde akut afbud til en kamp.

Tlf. 39 27 71 44

Du kan altid sende en mail til: turnering@dbukoebenhavn.dk

Gebyrer

I DBU turneringer er der gebyrer for de fleste overtrædelser.


Læs mere her: 

https://www.dbukoebenhavn.dk/t...

Lukkede seniorhold hæfter selv for gebyrer/bøder de måtte samle sammen.